feb
10

TV Guide DR K




DR K, d. 10. februar 2012

11:30
Kunstens arnesteder (4:6) Fransk dokumentarserie fra 2003. 4:3
Af de tre store æraer for spansk maleri, var begyndelsen af 1600-tallet den tidligste og vel også den mest gloriøse med malere som El Greco, Zurbáran, Cano, de Ribera, Murillo og Velázquez, der alle arbejdede i Sevilla. Efter opdagelsen af Amerika flød Sevilla med ufattelige rigdomme, men allerede fra 1620 begyndte konkurrencen fra engelske og hollandske købmænd at svække Sevillas indflydelse, men selv i nedgangstider viste spanske kunstnere som Cervantes, Caldéron og Lope de Vega, at selv et Spanien i forfald kunne skabe storslået kunst.
12:25
Konger og dronninger (5:12)  16:9
"Richard III (1452 - 1485)" Britisk dokumentarserie fra 2008. (Kings and Queens) Richard III er blevet udødeliggjort i Shakespeares skuespil som den morderiske pukkelryg, men stykket er skrevet på et tidspunkt, hvor huset Tudosr propaganda af al magt forsøgte at sværte Richards slægt, huset York, så kan man stole på Shakespeares skildring?
12:50
14 kilometer Spansk drama fra 2007. 16:9
Buba og Mukela er flygtet fra håbløs fattigdom i Niger og har betalt en menneskesmugler 1.000 dollar hver for at komme til Spanien, hvor de håber, at Buba har en fremtid som professionel fodboldspiller. Undervejs møder de Violetta, der er på flugt fra et arrangeret ægteskab. På turen gennem Algeriet begynder de dog at tvivle på smugleren, og deres frygt bliver til virkelighed, da de bliver efterladt i ørkenen, fjorten kilometer fra deres mål. Buba: Adoum Moussa. Violeta: Aminata Kanta. Mukela: Mahamadou Alzouma. Instruktion: Gerardo Olivares.
14:25
Arkitekturens vidundere (1:10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
I 1995 besluttede byen Luxembourg at opføre en koncertsal på plateau Kirchberg, byens nye distrikt for banker og EU-institutioner. Den franske arkitekt Christian de Portzamparc blev udvalgt til at stå for projektet, og den arkitektoniske udfordring lå i at forene tre store offentlige performance-områder i ét kompleks; en stor symfonisk sal, et auditorium for kammermusik og et rum for musisk udfoldelse. Med stor støtte fra akustikeren Albert Yaying Xu, har Portzamparc skabt en beundringsværdig koncertsal, der minder om et kæmpemæssigt musikinstrument. Koncertsalen er elipseformet og omkranset af 823 høje hvide søjler, der åbner op til hovedauditoriet, som mest af alt minder om en funklende juvel i et smykkeskrin. Dette er afgjort en af Portzamparcs smukkeste bygninger.
14:50
Arkitekturens vidundere (2:10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
Slottet "Château de Maisons-Laffitte", tegnet af arkitekten François Mansart i det 17. århundrede, betegnes som et arkitektonisk mesterværk og en revolution indenfor fransk slotsarkitektur.
15:20
Arkitekturens vidundere (3:10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
Det japanske Sugimoto-hus, bygget i Kyoto i 1943, skildrer en original forståelse for arkitektur og byggeri. Huset er bygget i den traditionelle Kyoto-byhusstil, hvor grundstrukturen er et træskelet med flytbare skydedøre i stedet for vægge. Med sin stilrene arkitektur og mange finesser betegnes huset som et arkitektonisk vidunder.
15:45
Arkitekturens vidundere (4 :10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
Kong Djosers pyramide ved Saqqara i Egypten, blev bygget i ca. 2600 f. Kr. af den legendariske vismand Imhotep. Pyramiden menes at være den første monumentale egyptiske kongegrav i sten, og dermed et af Egyptens vigtigste bygningsværker.
16:15
Arkitekturens vidundere (5:10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
En skyskraber i hjertet af København, som både er et moderne luksushotel og et flyselskabs terminalbygning. Radisson SAS Royal Hotellet i København fra 1950'erne er kendetegnet ved funktionalitet, enkelhed og elegance og symboliserer Danmarks overgang til modernismen. Alt i bygningen - lige fra askebægre til bygningens facade - er tegnet af den anerkendte danske arkitekt og designer Arne Jacobsen.
16:40
Arkitekturens vidundere (6:10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
Den franske lufthavn 'Roissy Charles-de-Gaulle', som ligger 25 km. nord for Paris, var, da den stod færdig i 1974, indbegrebet af moderne arkitektur. Folk strømmede til lufthavnen for at beundre, ikke længere flyene, men den nyskabende og opsigtsvækkende lufthavnsarkitektur. Hovedarkitekten bag 'Roissy Charles-de-Gaulle' var den dengang kun 29-årige Paul Andreu, som i dag må betegnes som en af verdens største lufthavnsarkitekter.
17:10
Arkitekturens vidundere (7:10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
Fra 1870 til 1914 var Menier-chokoladefabrikken i Noisiel den største chokoladefabrik i verden. Men det, som især udmærkede fabrikken, var dens banebrydende arkitektur. Konstruktionen i jern og mursten skulle symbolisere firmaets magt og fremsynethed. De tre hovedbygninger; Saulnier-møllen, Eiffel-hallen og kirken fortæller hver deres historie om den industrielle arkitekturs storhedstid.
17:35
Arkitekturens vidundere (8:10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
I starten af det 17. århundrede besluttede kong Shah Abbas at opføre den kongelige moské i Isfahan, da Isfahan skulle være Irans nye hovedstad. Den kongelige moské blev bygget af arkitekten Ali Akbar Esfahani mellem 1612 og 1637, og det storslåede bygningsværk demonstrerer både kongens magt og rigdom, samt arkitektens mageløse talent.
18:05
Arkitekturens vidundere (9:10) Fransk arkitekturprogram fra 2007. 16:9
Det tyske videnskabsmuseum Phaeno, som ligger i byen Wolfsburg, ligner mest af alt et kæmpe rumskib fra Star Wars. Den trekantede bygning i beton og glas er tegnet af den kontroversielle irakisk-engelske arkitekt Zaha Hadid og bryder på alle måder med konventionerne.
18:30
Arkitekturens vidundere (10:10)  16:9
Fransk arkitekturserie fra 2007 (Architectures) Den velhavende venetianske Barbaro-familie ønskede i ca. 1560 at opføre en landbolig i det norditalienske område Maser. De bad den populære arkitekt Andrea Palladio om at stå for bygningen af huset og maleren Paolo Veronese om at dekorere væggene. Resultatet blev den ualmindeligt smukke villa 'Villa Barbaro' også kendt som 'Villa di Maser'.
19:00
Ægyptens guldalder - kriger-faraoerne (1:3) Amerikansk dokumentarserie fra 2001. 16:9
i 1560 f.v.t. var Ægypten delt i to, og dets eksistens var truet, men kongen af Theben og sønnerne Kamose og Ahmose tog kampen op og bekæmpede både hyksos i nord og nubierne i syd. I 1479 f.v.t. var Ægypten igen i kaos. Imod alle traditioner var den nye farao en kvinde, Hatshepsut, der var stedmoder til den retmæssige konge, Tuthmosis III, men en række dristige ekspeditioner sikrede hendes position. Da Tuthmosis III tyve år senere endeligt kom til magten, var han ivrig efter at ekspandere og bygge et imperium. En dristig sejr ved Megiddo gav ham kontrol over de nubiske guldminer, og ved slutningen af hans regeringstid var Ægypten blevet et kæmpe og ufatteligt rigt imperium.
19:55
Dagens Sang  16:9
- sunget af et af DR's kor.
20:00
Britisk arkitektur (1:8) Britisk dokumentarserie fra 2008. 16:9
Arkitekturhistorikeren Simon Thurley er taget på en fascinerende rejse til alle de større bygningsværker i Storbritannien for at undersøge, hvad de fortæller om Storbritannien i dag. Historien begynder med den normanniske invasion i tusindtallet, der kan betegnes som år nul for britisk arkitektur. De imponerende katedraler og slotte, som i dag bliver anset for sande britiske, viser sig at være arven efter den sidste succesfulde erobring af landet.
21:00
Camille Claudel Fransk biografisk drama fra 1988. 16:9
Den unge billedhugger Camille Claudel blomstrer selv som kunstner og virker som inspiration for den anerkendte, ældre billedhugger Auguste Rodin som hans elev og elskerinde, men ender med at blive nedbrudt både fysisk og mentalt i forsøget på at bryde med ham. Camille Claudel: Isabelle Adjani. Auguste Rodin: Gérard Depardieu. Paul Claudel: Laurent Grévill. Louise-Athanaise Claudel: Madeleine Robinson. Instruktion: Bruno Nuytten.
23:45
Mona Lisas mange ansigter Tysk dokumentarprogram fra 2003. 4:3
Leonardo da Vinci mentes at have fuldført maleriet af den italienske embedsmand Francesco del Giocondos kone Lisa kort før sin død i 1519. Lige siden har Mona Lisas gådefulde smil optaget historikere, journalister, forfattere, filosoffer og musikere. Alle mener at have en forklaring på det lukkede smil. Freud mente fx, at smilet udtrykte Leonardos erotiske betagelse af sin mor! Lignende spekulationer og forsøg på tolkninger har været talrige. Havde Mona Lisa syfilis? Led hun under en halvsidig lammelse? Kan man på Mona Lisas overlæbe ane den nøgne krop af en af Leonardos elskere? Er Mona Lisa i virkeligheden en ung mand? Eller er billedet simpelthen et selvportræt?
00:35
Spectacle - Elvis Costello med Bill Clinton (2:13) Musikalsk talkshow fra 2008. 16:9
Elvis Costello har denne gang ekspræsident Bill Clinton i studiet til en uhøjtidelig og afslørende samtale om Clintons ungdomsdrømme om en karriere som jazzsaxofonist, som blev fravalgt for karrieren som politiker. Clinton fortæller varmt og bevægende om nogle af sine tidlige musikalske oplevelser og om sin beundring for musikere som Elvis Presley, John Coltrane, Beatles, Rolling Stones, Nina Simone og mange andre.
01:25
Madame Chiang Kai-Shek Portrætprogram fra BBC fra 2010.
Soong Mai-Ling eller Madame Chiang Kai-Shek blev en af de mest magtfulde kvinder i verden. Hun placerede i spidsen for kinesisk politik og fik en enestående indflydelse på verdens anliggender for en kvinde i sin tid. I mere end fem årtier fungerede hun som en værdifuld støtte for sin mand, den ineffektive og autoritære kinesiske nationalistleder general Chiang Kai-Shek. Med charme og diplomati lykkedes det hende at skaffe enorm international bistand til et krigshærget og fattigt Kina. Madame Chiang Kai-Shek blev født i Shanghai i 1898 og døde i New York i 2003.
02:15
Dagens Sang  16:9
- sunget af et af DR's kor.
02:20
Godnat  16:9